Bl.a. med årets FØRSTE festival
 
Hej musikelsker!
 
Det allerførste BrugByenLive-nyhedsbrev er hermed i luften! Og jeg glæder mig sådan til at fortælle dig om alle de spændende koncerter, som finder sted i vores kulturhuse (se en komplet liste af venues helt i bunden). Vi afvikler faktisk over 1000 (!) af slagsen på et år, så der er masser at fortælle om. Her får du det bedste fra undergrunden og vækstlaget i et væld af genrer. Velkommen til!
 
Husk: Musik nydes bedst live og i godt selskab. Vi ses derude!
 
Anders — BrugByenLive

PS: Du kan altid kan smide mig en mail med, hvad du gerne vil høre mere om. Eller bare for at sige hej.
 

Hvilke genrer vil du helst høre om?

Musik kan være mange ting. Der er stilarter, jeg elsker. Og så er der dem, jeg sådan set har det fint foruden. Sådan har du det nok også. Så fortæl mig lige, hvilke genrer der kilder øret på den helt rigtige måde, og som du helst vil have serveret nyheder om.
Fortæl mig dine yndlingsgenrer
 

Årets første festival: Vesterbro Beat Dage

En byfestival med noget af den bedste håndspillede musik? Endda årets allerførste? Det er da Vesterbro Beat Dage! Her får du to dage og to scener på Onkel Dannys Plads. Glæd dig til en lang række kunstnere inden for beat, psych og rock med retro-vibe i moderne forklædning. Vi har endda lavet en playliste til dig. Lyt til den her.
Læs mere om Vesterbro Beat Dage
 

Dans i mørket med The Cassandra Complex

Ja ja, nok er foråret her, men sluk lige lyset! I selskab med dette engelske ensemble er der nemlig dømt darkwave fra øverste hylde. Det betyder store synthflader i mol og lettere nedadvendte mundvige. Men hey, du kan danse til det. Og i mørket kan man ikke se, at man smiler i smug.
Jeg er klar til dans i mørket
 

Er det jazz? Nej, det er meget mere!

Er det jazz, er det dub, er det hip-hop? Det er såmænd corto.alto. Det skotske supertalent bringer sin musikalske smeltedigel til HUSET, og det bør du ikke gå glip af. Dette er musik eksklusivt til dig med nysgerrigt udfoldede ører.
Det lyder som noget for mig
 

Vind billetter til valgfri koncert

Ja, du læste helt rigtigt. Du kan vinde billetter til lige præcis den koncert, du allerhelst kunne tænke dig at komme til. Og du kan tage en ledsager med. For at være med i lodtrækningen om sådan en lækker præmie skal du:
  1. kigge koncertlisten igennem
  2. finde den helt rigtige koncert
  3. sende dit valg i en mail til mig
Send dit valg af koncert til mig på wj5q@kk.dk og gør det inden 15. marts, så er du med i lodtrækningen om gratis adgang til en koncert. Der er lige et forbehold for, at en koncert kan være udsolgt. Så må du altså vælge noget andet.
 
Held og lykke!
 

Koncertkalender

Der er ingen undskyldninger for at kede sig i den kommende måned. Her er et udvalg af anbefalesesværdige koncerter i vores kulturhuse i København.
 
Antistatic + Pauline Hogstrand
📍 Basement - 📅 7. marts - 🎟️ 100 kr.
Minimalistisk rock med kraut-smag!
 
Gæsterne
📍 Lygten Station - 📅 10. marts - 🎟️ 90 kr.
Arven efter Kim Larsen? Juncker og Jonas Breum er et godt bud.
 
Unio Musica
📍 Brønshøj Vandtårn - 📅 12. marts (og faktisk hver tirsdag) - 🎟️ gratis
Musikere samles ugentligt og skaber musik i vandtårnets evige rumklang.
 
Crown the Beast + SKRAEK + Afdød
📍 Råhuset - 📅 16. marts - 🎟️ 100 kr.
Der bliver fyret op under kedlerne med tre gange dødsmetal.
 
Late Runner + Full Cry
📍 HUSET - 📅 23. marts - 🎟️ 150 kr.
Eftertænksom popmusik fra det tidligere Superheroes-medlem.
 
NikoCorlin + Pumps
📍 Lygten Station - 📅 6. april - 🎟️ 80 kr.
Popmusik med vigtigt opråb om inklusion. Svært at stå stille til.
 
The Mukherjee Development
📍 Kulturhuset Islands Brygge - 📅 6. april - 🎟️ 135 kr.
Stortalent formidler rodfæstet indiefolk med højt til loftet.
 
Se den fulde liste, som i skrivende stund rummer 146 koncerter, på Brugbyen.nu
 

Hør musikken inden du hører den live

Lyt til musik fra ALLE optrædende kunstnere i vores kulturhuse. I skrivende stund tæller det 131 forskellige musiknavne, så der er masser af gode sager at gå ombord i. Vores playliste opdateres løbende med alt det nye.
Lyt til playlisten
 

Modtaget nyhedsbrevet fra en anden?

Har du fået videresendt dette nyhedsbrev fra en anden? Og er du nået helt herned? Så må det jo være noget for dig. Tilmeld dig nedenfor, så får du BrugByenLive direkte i din indbakke. Jeg sender til dig én gang om måneden.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Footer