... dukketeater, dans, klovneri og klassiske eventyr for hele familien
 
Kære københavnerfamilie  
 
Teatermagien drysser over hele byen, når festivalen Teatermagi i efterårsferien indtager biblioteker og kulturhuse i København i uge 42.
 
Flere end 3000 børn og voksne fik store teateroplevelser sidste år. Denne gang er vi tilbage med 85 opførsler med alt fra musikteater, fortællekoncerter og eventyrklassikere til dukketeater, dans og akrobatik.
 
Priserne er familievenlige - men vent ikke længe for billetterne rykker hurtigt!

Glæd jer til fine og finurlige oplevelser for hele familien.
 
Vi ses i byen ❤️
 
Kh. os fra BrugByenBørn
 

Mød nøgensneglene

Nøgensnegl i Tingbjerg og på Østerbro
...de er kæmpestore og slimede! Rimelig sejt, ikke?

16. og 17. oktober hhv. på Østerbro og i Tingbjerg
 
Nøgensneglene er mystiske havvæsener, og nu er et par af dem skyllet op på land. Børnene bliver iført følehorn, og sammen følger vi slimsporet med vores snegleguide. Med ro og tid til at se og opdage naturen og de andre omkring os. Sammen laver vi et særligt snegleritual, præcis som de gør på havbunden.
 
4+ år
Snegl af sted på Østerbro
Snegl af sted i Tingbjerg
 

Oplev klovnen Jekyll

Magiske Jekyll - i fars fodspor
En forrygende forestilling fuld af trylleri og klovneri 
 
18. oktober i Bella Uno, Amager
 
Klovnen arver sin fars magiske kasse, og så går det ellers løs! Glæd jer til en historie om at trodse omverdenens forventninger og overvinde egne begrænsninger.
Magiske Jekyll slutter med en lækker isfest for alle!
 
4+ år
Fuld fart på klovneriet
 

Fornemt dukketeater

Ned på Jorden i Valby, Tingbjerg, Vanløse og på Amager
Rørende dukketeater med musik og vintageobjekter i en herskabelig scenografi
 
15.-19. oktober i hhv. Vanløse, Valby, Tingbjerg og Ørestad
 
To gamle tjenestefolk fortæller historien om Constance: En fornem pige, der bor på et slot, og som er vant til at få, hvad hun beder om - lige indtil den dag hun falder i søvn i en kasse og bliver fragtet langt bort til et fremmed land. Nu går det op for hende, at hun er nødt til at gå ud i verden for at lære livet at kende.
 
5-10 år
Ned på Jorden i Vanløse
Ned på Jorden i Valby
Ned på Jorden på Amager
Ned på Jorden i Tingbjerg
 

FAMILIEKALENDER

 
Tommelise
📍📆 Tingbjerg Bibliotek: 11. oktober 
💰 Gratis 🧒3+ år
Oplev H. C. Andersens klassiske eventyr fortalt med dukker.
 
Jagten på diamanten... og juveltyven!
📍📆 Dansekapellet, Bispebjerg: 11., 12. og 13. oktober
💰 Se link 🧒 5+ år
En spændende danseforestilling med hvirvlende breakdansere, piruetterende piccoloer og en juveltyv med lange fingre og hurtige fødder!
 
Gnist: Sanselig og interaktiv rejse
📍📆 Krudttønden, Østerbro: 14. oktober 
📍📆 Tingbjerg Bibliotek: 16. oktober
💰 Se links 👶 0-3 år
Hjernen er glitrende, farverig og uforudsigelig. Vær med til at undersøge, hvornår den trives bedst.

Oplev Ole Lund Kirkegaards univers
📍📆 Hovedbiblioteket: 14. og 15. oktober
💰 Gratis 🧒 4+ år
Oplæsning fra og live-tegning af bl.a. Otto er et næsehorn
 
📍📆 Børnekulturhus Ama'r: 17. oktober
💰 40 kr. 🧒 4+ år
En interaktiv danseforestilling. Kom med ind en verden fuld af fantasifulde former, lyde og bevægelser.
  
Kat • Fugl • Fisk: Ordløs, poetisk forestilling
📍📆 Kulturstationen Vanløse: 17. oktober
💰 30 kr. 🧒 4-8 år
I en leg med skyggespil og geometriske former bliver elementerne levende og finder sammen på nye måder for øjnene af publikum.
  
Gro: En musikalsk danseoplevelse 
📍📆 Sydhavnens Bibliotek: 17. oktober
💰 Gratis 🧒 1-5 år
Om det forunderlige ved at vokse. Hvad er vores rødder? Hvad vil det sige at gro og vokse op – sammen og hver for sig?
 
 
 

Se meget mere Teatermagi i efterårsferien

Teatermagi i efterårsferien
Festivalen byder på alt fra musikteater, fortællekoncerter og eventyrklassikere til dukketeater, dans og akrobatik. 
Se festivalprogrammet
 
 
 
Fik du nyhedsbrevet tilsendt fra en ven?
Tilmeld dig her
Footer