Se dine kulturtilbud til sommer i byen
 
Kære københavner

Sommer, sol, havet, blæsten og en duft af massivt regnvejr. Det danske sommervejr er som altid uforudsigeligt. Derfor har vi pakket et juli-program til dig med både indendørs og udendørs arrangementer, hvis du opholder dig i København.

Har du tænkt over, hvordan København lyder? Københavns Museum har åbnet en ny særudstilling om byens lyde. Derfor har vi længere nede i nyhedsbrevet gemt en unik lyd, der kun findes i København.

Du kan også dykke ned i den græske underverden, danse dig til stormfulde højder, finde dit næste loppefund, sy en sommerkreation, tage til musikfællesskab i Brønshøj Vandtårn eller køle dig selv ned i et af vores havnebade 👇
 
Rigtig god fornøjelse!
 
Kh. os fra BrugByen
 

Dans dig til stormfulde højder

Vær med til en festlig hyldest af Kate Bush og hendes ikoniske "Wuthering Heights"-dans.

26. juli, Hans Tavsens Park

Elsker du Kate Bushs sang ”Wuthering Heights”? Og har du tit taget dig selv i at stå foran spejlet dansende til sangen i bedste Kate Bush-style? Så har du nu chancen for at lære dansekoreografien sammen med ligesindede ”Cathys” fra Stormfulde højder. Så tag din rødeste kjole på, og kom med til 'The Most Wuthering Heights Day Ever 2025' - en dag fyldt med dans, hygge og glæde for alle, uanset om man er erfaren eller helt ny til dansen.

Tag mig til stormfulde dansehøjder
 

Hvordan lyder København?

Lyden af København
En ny særudstilling sætter fokus på støj, stemmer og stilhed fra København. Oplev byens historie og udvikling med ørerne.

Alle dage i juli, Københavns Museum

Hvilke lyde forbinder du med København? Bliv klogere på, hvilke lyde København har haft igennem tiden og tag på lydvandring på Københavns Museum. Oplev lydinstallationer med gadeskrål, vognrumlen, fabriksfløjter og sporvognsklokker, mens du bevæger dig fra havnen gennem byen forbi Tivoli og over Rådhuspladsen, samt mange andre lyde fra København.
Jeg vil opleve byens lyde

Finissage på udstillingen ENTER AFTERLIFE

Finissage og fredagsbar
Foto: Mads Holm
Tag på en rejse gennem det græske dødsrige, hvor lyd, lys og mytologi fortolkes med greb fra både gaming og fantasy.

27. juni på Thorvaldsens Museum

Det er sidste chance for at se den anmelderroste udstilling ENTER AFTERLIFE. Tag venner eller kollegaer med til en stemningsfuld fredagsbar og oplev Thorvaldsens Museum transformeret til den græske underverden, hvor forestillinger om livet efter døden undersøges med visuelle greb fra gaming og fantasy. Kunstnergruppen O Future står bag den store digitale totalinstallation, og musikken er særligt komponeret til udstillingen.
Før mig til Hades og Elysium
 

Vælg dit havnebad i sommervarmen

Havnebad
Når solen steger fra en klar blå himmel, og du har brug for en kold dukkert, så behøver du ikke at forlade byen for at få sommerstemning og strandvibes. Vi har din ryg, hvis blot du selv husker solcremen!

🌊 8 steder du kan bade hele sommeren
Københavns havnebade og badezoner er afgrænsede områder i havnen, hvor badning er tilladt. Der er 8 badezoner i København – fra Refshaleøen til Kalvebod. Så hvad enten du er til festlig stemning ved Sandkaj, roligt vand ved Vandtrappen på Richard Boones Vej eller det urbane liv ved La Banchina, så har København en badezone til dig.

Pak håndklædet, hop i badetøjet og tag en ven med – det er gratis, tæt på og den bedste måde at køle af i varmen.
Hop i dit nærmeste havnebad her
 

Her er fire andre highlights, du heller ikke vil gå glip af ...

Loppemarked på Bryggen
📍 Kulturhuset Islands Brygge, udenfor 📆 29. juni 💰 Gratis
Kom til et af byens største og hyggeligste udendørs loppemarkeder og find dit næste loppefund under sommersolen.

Øv dine dansetrin
📍 Kulturstationen Vanløse 📆 1. og 29. juli 💰 Gratis
Slip dansen løs og øv dine dansetrin til rolige, skøre og vilde rytmer. Boost energien i et fællesskab, hvor alle kan være med, uanset niveau.
 
Sewing Sundays: Åbent syværksted for alle
📍 Kulturhuset Indre By  📆 Søndage i juli 💰 Gratis
Kreativt drop-in værksted for alle, der vil sy, upcycle og hygge i fællesskab! Der er adgang til både symaskiner og materialer.

Lav musik og magisk efterklang i Brønshøj Vandtårn
📍 Brønshøj Vandtårn 📆 Tirsdage i juli 💰 Gratis
Lyt til eller skab musik med Unio Musica i Brønshøj Vandtårn, hvis akustik har en unik efterklang, som du kan være med til at udforske.

 
 

Skjulte kulturtilbud i din egen bydel

En gammel fabriksbygning med hemmelige koncerter, en ukendt park med pop-up-teater eller et værksted, hvor du kan prøve keramik for en dag. Din bydel er fyldt med uopdagede muligheder. 
👉 Find din næste oplevelse – tæt på dig
 
Fik du nyhedsbrevet fra en anden?
Har du en betænksom ven, der har videresendt dig dette nyhedsbrev? Og er du nået helt herned? Så må det jo være noget for dig. Tilmeld dig nedenfor, så får du BrugByenAnbefaler direkte i din indbakke én gang om måneden.

Er du til musik og koncerter? Så tilmeld dig også BrugByenLive. Og har du børn, så er BørnByenBørn noget for dig. De nyhedsbreve finder du også via knappen nedenfor 👇
Tilmeld dig nyhedsbrevet
 
Klik for at framelde dig nyhedsbrevet
Footer