Også med duft af Hollywood-stjernes underliv
 
Hej musikelsker!
 
Er det sommer? På vejrfronten kan man godt komme lidt i tvivl. Til gengæld mangler der ingenting for alle os koncertelskere. Netop nu har landets mange musikfestivaler taget over på indholdsfronten, mens spillestederne holder sommerlukket eller går på lavt blus.
 
Der finder dog stadig gode koncerter sted i den kommende tid, som du ikke skal snydes for. Så selvom listen denne gang ikke just er bugnende i størrelse, så opererer jeg efter devisen ’lidt har også ret’.
 
Fortsat god sommer til dig – uanset om du bruger den på ferie, festival eller noget andet fantastisk! Det må også gerne starte med andre bogstaver end F.
 
Og skal du lige have et soundtrack i ørerne, mens du fortsætter ned i denne mail, så prøv denne lækkerbisken fra danske ELJO (de giver i øvrigt gratis koncert her). Det er drømmerisk, sværmerisk og cinematisk.
 
Vi ses derude!

Anders — BrugByenLive
 

Vilde australiere bringer energipakket show til København

1. august—Råhuset—120 kr.
Australien er en ypperlig eksportør af catchy garagepunk. Private Function er festskabere af øverste rang, og de har rygsækken fyldt med gode sange. De er kendt for at sovse sig ind i maling, for at sætte Disneys pis i kog og for at trykke plader med en duft af en specifik Hollywood-skuespillers underliv (forklaring her). Spænd sikkerhedsselen og glæd dig!
GAARRRHH, giv mig punkenergi!
 

Finske folkemusikfornyere spiller sommeren varm

5. august—Union—100 kr.
Der er ikke noget, der klinger mere af sommer end folkemusik. Her får du en dobbeltkoncert med Nordens klange sat i moderne fortolkninger. Polenta fra Finland teamer op med danske Justine Boesen og leverer musik i stride strømme med harmonika og en væg af violiner. Helt til at blive glad i låget af!
Det kalder på en ordentlig svingom
 

Skal følelserne hænge til offentligt skue, så er Atusji et fremragende lydspor

7. juli—Union—100 kr.
Dansksproget guitarpopmusik sejrer virkelig for tiden. Det er ikke mindst takket være Atusji, som med sit seneste album, "Slowboat til Asakusa", leverer sange med lige dele inderlighed og eftertænksomhed. Atusji synger om identitet, og hvordan livet alternativt kunne have været. Elegant eksekveret!
Ørekælende guitarpop, ja tak
 

"De største musikoplevelser findes på de mindste scener," siger fotograf


Vulvatorious under A Colossal Weekend, 9. maj 2025 i Basement – foto: Jens Raadal
Tryk på billedet for at se stor version
Du kan genopleve en hel koncert i det. Eller du kan ærgre dig over, at du ikke var til stede. Koncertfotografiet er en særlig dokumentation af et øjeblik, hvor lyd, stemning, følelser, lys og energi fastfryses. Jeg har bedt livefotograf Jens Raadal vælge et billede (tryk lige på det for at se det ordentligt) og sætte lidt ord på hans mission som livefotograf.
 
”Jeg har altid elsket at gå til koncerter! Musikoplevelser er noget, der i dén grad stimulerer belønningscenteret i min hjerne. Det er noget, som er svært for mig at undvære. Jeg er tit gået hjem fra en koncert med et kæmpe smil over hele fjæset og har undret mig over, hvorfor der ikke er flere, der går ud og får de skønne oplevelser?
 
Det er især foran de små scener, at man finder mig. Steder som Loppen, Mayhem, Ungdomshuset, Lygtens Kro, Beta og Pumpehuset. Og selvfølgelig Basement og Råhuset, hvor jeg er frivillig som fotograf. Mit slagord er: Det er på de små spillesteder, man har de største oplevelser. Det er dér, man mærker musikken og bandet, dér man kan interagere med dem.

Jeg kan også godt lide at tage billeder. Hvis jeg går til en koncert uden kamera, hvilket sker meget sjældent, ser jeg hele tiden motiverne og ærgrer mig over, at jeg ikke kan tage dem. Bands og spillesteder får næsten altid mine billeder bagefter. Der er desværre sjældent nogen musikere, der tjener penge på deres musik, så det er en glæde for mig at kunne give noget tilbage.”
 

Koncertkalender

Selvom det meste af sommerens livelyd er helliget landets festivaler, har vi stadig en håndfuld gode koncerter på bedding til dig, som er klar på mere.
 
📅 4. juli   📍 Støberiet   💰 120 kr.
Velstøbte sange som leger kispus med både singer-songwriter, jazz og pop-noir.
 
📅 13. juli   📍 Union   💰 100 kr.
Hun spiller música popular brasileira, en slags brasiliansk post-bossanova-lyd, der lyder helt, som den skal!
 
📅 26. juli   📍 Basement   💰 200 kr.
Al sommerstemning er fordampet, når der åbnes til kælderrummet med grumme koncerter af Demersal, Sloevsind, Discokollaps og Vrazorth.
 
📅 5. august   📍 Råhuset   💰 100 kr.
Dette Los Angeles-band har læssevis af riffholdige hardrocksange til dig, dit guitarelskende menneske.
 
📅 7. august   📍 Råhuset   💰 75 kr.
Den danske metalundergrund viser tænder med tre bands.
 
📅 8. august   📍 Kulturhuset Islands Brygge   💰 Gratis
Musik fra bjergene i North Carolina. Det er lig med en gedigen omgang folkrock med psykedeliske tendenser.
  
 
Se den fulde liste af koncerter på BrugByen
 

Hør al musikken inden du hører den live

Lyt til musik fra ALLE optrædende kunstnere i vores kulturhuse. Lige nu tæller det 193 forskellige musiknavne svarende til 12 timers effektiv spilletid, så der er masser af gode sager at gå ombord i. Vores playliste opdateres løbende med musik fra kommende koncerter.
Lyt til playlisten
 

"Vi har alle sammen brug for solskinsmedicin"

Sådan lyder det fra den alternative rapper F L E M M I N G, som spiller i HUSET 11. juli. Tryk på solen for at lytte til "Vitamin D".

Og fang så lige koncerten her
 

Fik du nyhedsbrevet fra en anden?

Har du en flink ven, som har videresendt dig dette nyhedsbrev? Og er du nået helt herned? Så må det jo være noget for dig. Tilmeld dig nedenfor, så får du BrugByenLive direkte i din indbakke. Jeg sender til dig én gang om måneden.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Footer