... Billige og gratis oplevelser for børn i alle aldre
 
 
Kære københavnerfamilie
 
Har I planer i vinterferien? Hvis ikke, er I landet det helt rigtige sted.
 
Vi har nemlig samlet byens sjoveste og mest stemningsfulde oplevelser for børn i alle aldre.
 
Her er plads til at danse, sanse og være kreative, og I kan bl.a. glæde jer til musikfestival, sanseudstilling, fastelavnsfester og FerieCamp – alt sammen i børnehøjde.
 
Og alt sammen til familievenlige priser eller ganske gratis. 
 
God fornøjelse 💚
 
Kh. os fra BrugByenBørn

Oplev en magisk musikfestival

Amager Børnemusikfestival
Skru op for vinterferien med musik, dans, koncerter og krea, når børnenes musikfestival indtager Amager.
 
📍 Amager   📆 7-15/2   🧒 2-10 år
 
Rave, metal, pop, folkemusik og opera. Her er fest for både små fødder og store ører!
 
De mindste kan fx. opleve klassiske minikoncerter eller tage med på en rytmisk rejse til Afrika, hvor vi sammen med Cirkeline og Coco synger om kakaoplanter, solskin og blå næsehorn.
 
De lidt større kan danse til fængende elektronisk pop, når den dansksprogede kunstner Pi synger om bl.a. dinosaurer, engle og drager.
 
Og nå ja, så glæder vi os til at høre rapperne Ham den lange og Klaskefar lave freestyle rap, hvor de improviserer med beats og ord om alt mellem himmel og jord.
Så skal der danses!
 

Fold sanserne ud

Sanseudstilling
Forunderlig og interaktiv sanserejse.
 
📍 Valby Kulturhus   📆 9-15/2   🧒 3-8 år
 
Dyk ned i åkandesøen, søg efter de hemmelige nøgler, kæmp dig gennem drømmelabyrinten eller tag en pause ved bålstedet. Mulighederne er mange, når vi tager på en sjov, og måske lidt uhyggelig, jagt i mørket efter regnbuens ende.
 
Hvem ved, måske regnbuen ender bag Valby Bakke? Én ting er sikker: Alle sanser kommer i spil!
Tag med på sanserejse
 

Fastelavn er mit navn... 🎵

Fastelavnsfester
Fastelavn er lige på trapperne. Bliv klar med os!
 
📍 Flere steder   📆 Flere dage   🧒 Alle
 
Skal I være med til at slå katten af tønden? Eller måske besøge kreative værksteder, hvor I kan lave farverige masker, festlige kroner og fine fastelavnsris?
 
Flere steder er der også god musik og en fastelavnsbolle til børnene.
Boller op, boller ned
 
 
 

Familiekalender

Gratis FerieCamp
📍 Hele byen   📆 9-13/2   💰 Gratis   🧒 3-17 år
Fyld vinterferien med sjove oplevelser og mød nye venner. Kig fx. forbi teaterlaboratoriet i Tingbjerg eller prøv kræfter med klatrevægge på Østerbro. Der er gratis aktiviteter i hele byen, og man kan være med én dag – eller hele ugen!
 
📍 Københavns Museum   📆 12-14/2   💰 150 kr.   🧒 Alle
Dekorér genbrugsporcelæn med tuschmaling og lad jer inspirere af ældgammelt porcelæn i denne populære workshop.
 
Dryp lys af bivoks
📍 Vesterbro Bibliotek og Kulturhus   📆 13/2   💰 Gratis   🧒 8+ år
Se den varme, flydende voks langsomt tage form til et flot lys, I kan tage med hjem.
 
📍 Solvang Bibliotek  📆 14/2   💰 50 kr.   🧒 12+ år
Ved hjælp af UV-lys fremkalder vi tryk af planter og blomster. Den fotografiske teknik kaldes cyanotypi og stammer helt tilbage fra 1800-tallet. 
  
Vinterjazz for børn
📍 BRØK, Brønshøj   📆 14/2   💰 55 kr.   🧒 3-10 år
Jazz, leg og musikalsk magi for børn! Dans med når bandet Haletudserne giver den gas.
Find flere oplevelser i vinterferien
 
 

Se hvad der sker i jeres bydel

Følg linket og få et overblik over børnearrangementer i netop jeres bydel.
Find aktiviteter i nabolaget
 
 
Fik du nyhedsbrevet tilsendt fra en ven?
Tilmeld dig nedenfor, så får du BrugByenBørn direkte i din indbakke hver anden uge. 

Er du til koncerter? Så tilmeld dig også BrugByenLive. Og er du bredt interesseret i kultur for voksne, kunne BrugByenAnbefaler være noget for dig.

Alle tre nyhedsbreve kan du tilmelde dig via linket 👇
Tilmeld dig her
Footer