... Forårsoplevelser for hele familien
 
 
Kære københavnerfamilie
 
De næste par uger kalder på små eventyr i byen.
 
Tag en tur på hesteryg, få jord under neglene og opdag spirer, der titter frem 🌱
 
Og hold godt fast i sproget, for måske møder I en ordtrold, der får os til at sige de samme ord igen og igen og igen.
 
Der er plads til både nysgerrighed, fællesskab og leg – og små pauser undervejs. 

God fornøjelse 💚

Kh. os fra BrugByenBørn

Skal I med til hestefest?

Helt til hest i Enghaveparken
De firbenede indtager Vesterbro, når vi igen inviterer til en dag fyldt med hesteglæde.

📍 Enghaveparken   📆 8. maj   🧒 Alle børn   💰 Gratis

Hils på de rolige bryggerheste, rid en tur i parken, galop afsted på en kæphest eller tag på en særlig hesteskattejagt.
 
Vi får også besøg af de seje politiheste (hvis de da ikke er ude og fange røvere), og så står den ellers på livemusik, et pop-up bibliotek fyldt med hestebøger og masser af krea til små hestefans.
Vriiiinsk
 

Ordtrold, ordtrold... ordtrold!

Ordtrolden
Kender du Ordtrolden? Den har hår over hele kroppen, og kan stikke med sin hale, så man kommer til at gentage ord.
 
📍 Ørestad Bibliotek   📆 25. april   🧒 4-10 år   💰 Gratis
 
Mød Ordtrolden i en levende fortælling, hvor ord begynder at drille og gentage sig selv. Forfatter Maria Rørbæk fortæller, mens Siri Melchior tegner historien frem undervejs.
 
Børnene bliver en del af fortællingen og er med til at finde på et helt nyt fantasivæsen, der vender op og ned på sproget.
Fedt, fedt, fedt
 

Gør byen grønnere

Fælles Frø Familieworkshop

Tag en rolig stund med spirer, naturtryk og kreahygge.
 
📍 Kvarterhuset, Amager   📆 30. april   🧒 Alle   💰 Gratis
 
Her kan I lave smukke tryk med mønstre fra naturen, dekorere en lille æske til jeres blomsterfrø og lave et smukt forårsbillede.
 
Naturkunstneren Simone hjælper til, og I kan også så frø i små potter, som I kan tage med hjem til vindueskarmen, hvor de kan spire.
 
Og ikke mindst besøge Frøbanken, hvor I kan hente frø til (gård)haven eller altanen, og på den måde hjælpe bynaturen til at blive endnu grønnere.
Klar til at spire?
 
 
 

Familiekalender

📍 Osramhuset   📆 26/4   💰 Gratis   🧒 3-9 år
Ælt frø ind i leret og skab figurer, der kan vokse og blomstre derhjemme. 
📍 Krudttønden, Østerbro   📆 26/4   💰 50 kr.   🧒 3-10 år
Dans til reggae og gyngende rytmer, når 'Trolle og Smørfolket' spiller op.

Dyrk rollespil med andre børn og unge
📍 Spillaboratoriet, Valby   📆 Torsdage i lige uger   💰 Gratis   🧒 10-14 år
Kalder krigere og druider! I torsdagscaféen opbygger vi karakterer, dykker ned i en eventyrlig verden og hygger over et brætspil.
 
📍 Brønshøj Bibliotek   📆 9/5   💰 Gratis   🧒 8+ år
Oplev H.C. Andersens klassiske eventyr som film med scenografi skabt af Dronning Margrethe II.
Find flere familieoplevelser
 
 

Se hvad der sker i jeres bydel

Følg linket og få et overblik over børnearrangementer i netop jeres bydel.
Find aktiviteter i nabolaget
 
 
Fik du nyhedsbrevet tilsendt fra en ven?
Tilmeld dig nedenfor, så får du BrugByenBørn direkte i din indbakke hver anden uge. 

Er du til koncerter? Så tilmeld dig også BrugByenLive. Og er du bredt interesseret i kultur for voksne, kunne BrugByenAnbefaler være noget for dig.

Alle tre nyhedsbreve kan du tilmelde dig via linket 👇
Tilmeld dig her
Footer