Workshops, udstillinger, musik og julebyvandringer i hele København.
 
Kære københavner
 
Snart kan vi se en ende på november måned. Den føles som årets længste og mørkeste måned. Og sikkert nok også den dyreste.
 
November er nemlig blevet en slags opvarmning til julen, hvor tilbuddene står i kø i regi af Black Friday, hvor pengepungen er under markant pres. Faktisk viser undersøgelser, at mange ender med at købe mere end planlagt – og nogle endda med stress og dårlig samvittighed til følge.
 
I denne udgave af BrugByenAnbefaler vil vi derfor gerne slå et slag for fællesskab frem for forbrug, og derfor peger vi dig i retning af Green Friday i Kulturhuset Indre By. Her skiftes betalingskortet ud med dans, bytte, kreativitet og samtaler. Du kan finde genbrugsgaver, lære at reparere dit tøj og opleve kunst, der sætter tankerne i gang. Og så kan du komme til koncert med Katinka – kvit og frit. I stedet for at lade dig rive med af overforbruget, kan du give dig selv og dine nærmeste noget mere bæredygtigt.
 
Sker der andet i den kommende tid? Om der gør! Bare læs med nedenfor.
 
Kh. os fra BrugByen
 

Få styr på julegaverne med Lærke Bagger

Lærke Bagger
Foto: Robin Skjoldborg

Fra strik og garnfarvning til juleklip og jazz – december bliver mere kreativ end nogensinde.

13.-14. december—Kildevæld Kulturcenter

Kom i mål med julegaverne og lad kreativiteten blomstre på Arts & Crafts Festival. Mød strikmesteren Lærke Bagger, gå på opdagelse i designmarkedet og deltag i kreative workshops. Hele huset fyldes af håndværk og julestemning – klar til at inspirere dig.

Gør din december kreativ
 

Udstilling: Træd ind i et metallisk sukkerlandskab

Udstilling i Nikolaj Kunsthal
Foto: Jens Raadal
Ny udstilling i Nikolaj Kunsthal inviterer dig ind i et sanseligt landskab formet af sukker, metal og maskinel rytme.

27. november - 1. januar—Nikolaj Kunsthal

Udstillingen "hard core” af Ditte Krøyer inviterer dig ind i et sanseligt landskab formet af sukker, metal og maskinel rytme - inspireret af kunstnerens egen opvækst midt i Lollands industrikultur. Sammen med kurator Klara Li Scheutz har hun skabt en installation, der bevæger sig mellem natur og fabrik, krop og materiale, lys og mørke. Bemærk: Der er gratis fernisering torsdag d. 27. november kl. 16-19.
Tag første skridt ind i installationen

Guidet byvandring med julehistorier

Guidet byvandring med julehistorier
Tag med på en stemningsfuld aftentur gennem et julepyntet København med Københavns Museum som guide.

Alle torsdage frem til jul—Københavns Museum

Vi dykker ned i julens traditioner, fra vikingernes ”jól” til nutidens festlige luciaoptog i Københavns kanaler. 10 stop undervejs – og mulighed for køb af gløgg 'to go'.
Book din plads pĂĄ julebyvandringen nu
Kan du ikke få nok af jul, så scroller du bare et par centimeter ned til den julerøde boks nedenfor. Så skal du få jul i lange baner!

Alverdens julearrangementer i København

Det er atter blevet den tid på året, hvor julelyset sætter alting i et særligt skær. I København er der masser af hyggelige julearrangementer, du kan deltage i. Bare følg linket.
SĂĄ' det jul igen
 

Her er fire andre highlights, du heller ikke vil gĂĄ glip af ...

  • Oplev intens dansekunst
    Basement—3.-4. december—85 kr.
    “I min stue” er en intim forestilling med dans, musik og malerkunst, som formidler et sårbart indblik i livet med psykisk og fysisk partnervold.

Skjulte kulturtilbud i din egen bydel

En gammel fabriksbygning med hemmelige koncerter, en ukendt park med pop-up-teater eller et værksted, hvor du kan prøve keramik for en dag. Din bydel er fyldt med uopdagede muligheder. 
👉 Find din næste oplevelse – tæt på dig
 
Fik du nyhedsbrevet fra en anden?
Har du en betænksom ven, der har videresendt dig dette nyhedsbrev? Og er du nået helt herned? Så må det jo være noget for dig. Tilmeld dig nedenfor, så får du BrugByenAnbefaler direkte i din indbakke én gang om måneden.

Er du til musik og koncerter? Så tilmeld dig også BrugByenLive. Og har du børn, så er BørnByenBørn noget for dig. De nyhedsbreve finder du også via knappen nedenfor 👇
Tilmeld dig nyhedsbrevet
 
Klik for at framelde dig nyhedsbrevet
Footer