Med Tolkien, burlesque og punkrock
 
Kære københavner
 
Påsken er lige om hjørnet. Derfor har vi pakket en række kulturelle påskeæg til dig, som du kan glæde dig til i løbet af april.

I denne udgave af BrugByenAnbefaler kan du bl.a. tage til Herredet i Tolkiens bøger eller til mørk, legende og sensuel burlesque i Råhusets kabaret. D-A-D-ikonet Stig Pedersen udgiver sit første soloalbum, og du kan møde ham i en talk om hans punkrødder, passioner og musikalsk oprør. Kalder vejret på en gåtur, kan du besøge Københavns 7 vidundere, efter du har været til foredrag om de enkelte bygninger og meget andet.

Skal du nyde foråret og den spirende natur, så anbefaler vi, at du også tager et kig på vores arrangementer med naturen i fokus. Naturen er ’Vildt tæt på’ - midt i byen.

God påske 🥚
 
Kh. os fra BrugByen
 

Punk, oprør og masser af attitude

Punk, oprør og masser af attitude
Mød D-A-D-ikonet Stig Pedersen i en samtale om musikalsk oprør, inspiration og livet før og efter rockens store scener.

9. april—Ørestad Bibliotek—76 kr.

Sammen med musikjournalist og forfatter Jan Poulsen ser Stig Pedersen tilbage på punkrødderne, de kunstneriske helte og vejen fra ungdomsband til dansk rockhistorie. Glæd dig til en personlig fortælling om passion, attitude og musik, der stadig larmer, nu hvor Stig udgiver sin første soloplade under navnet Stiggenasty.
Giv mig punkrødder og musikpassion

Kvindefest med rumænske danserytmer

Kvindefest i Tingbjerg
Kom til kvindeaften med lækker mad, spændende foredrag samt læring af rumænsk folkedans.
 
10. april—Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus—50 kr.

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag afholder Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus deres årlige kvindefest. Kom med til en festlig aften med inspirerende foredrag om kvinder og kultur, skøn mad og spændende samtaler, inden aftenen byder på mulighed for at lære rumænske fællesdanse. Festen er for alle kvinder over 15 år.
Ja tak til fællesskab med middag og dans

Er du klar til Sin & Silk Cabaret?

Sin & Silk Cabaret
Giv slip og lad dig forføre af en moderne og glamourøs kabaret, der er inspireret af den excentriske Weimar-tid i Berlin.
 
16. april—Råhuset, Vesterbro—100 kr.
 
Willkommen, bienvenue, welcome. Træd indenfor i 'Sin & Silk Cabaret', der med teater, dans, cirkus, drag og burlesque skubber til samfundsnormerne, det dekadente og det tabubelagte på en legende og sensuel måde. Tør du gå ind?
Jeg vil opleve kabaret!

Vildt tæt på - oplev naturen midt i byen

Vildt tæt på - oplev naturen midt i byen

I vores storby gemmer der sig en natur, der er fuld af liv. Og den er tættere på, end du tror!

Naturen er et fælles samlingspunkt for nysgerrighed, kvalitetstid og nye opdagelser. Så hvis du gerne vil opleve naturen mere og på nye måder, så kom til arrangementer, der lukker op for byens planter, dyr, klima, jord og biodiversitet lige uden for hoveddøren.

Find bl.a. sanketure, litterære gåture, fællesspisning, naturbanko eller plant et frø midt i byen 🌱

Kom tæt på naturen her
 

Her er fire andre highlights, du heller ikke vil gå glip af ...

  • Få historien bag byens 7 vidundere
    Københavns Museum—flere datoer—75 kr.
    Hvilke 7 bygningsværker og steder kendetegner København? Se listen og få historien bag hver af dem i ny foredragsrække.

  • 25 år med Ringenes Herre
    Kulturstationen Vanløse—14. april—20 kr.
    Få historien bag verdens største fantasyunivers når Tolkien-ekspert Jakob Levinsen tager dig med fra Tolkiens idéer til Peter Jacksons film.

  • Hvor går grænsen for kærlighed?
    Basement, Vesterbro—16. og 17. april—120 kr.
    Oplev DEAREST, en intens teateroplevelse der stiller spørgsmål om intimitet i en digital tidsalder med avatarer og algoritmer.

  • Kom helt ind i selvet
    Kulturhuset Indre By—23. april—195 kr.
    Videnskabsjournalist Lone Frank og meditationsvejleder Niels Lyngsø går helt ind i selvet i et foredrag om bevidsthed, meditation og hjernens styrke.

Skjulte kulturtilbud i din egen bydel

En gammel fabriksbygning med hemmelige koncerter, en ukendt park med pop-up-teater eller et værksted, hvor du kan prøve keramik for en dag. Din bydel er fyldt med uopdagede muligheder. 
👉 Find din næste kulturoplevelse – tæt på dig
 
Fik du nyhedsbrevet fra en anden?
Har du en betænksom ven, der har videresendt dig dette nyhedsbrev? Og er du nået helt herned? Så må det jo være noget for dig. Tilmeld dig nedenfor, så får du BrugByenAnbefaler direkte i din indbakke én gang om måneden.

Er du til musik og koncerter? Så tilmeld dig også BrugByenLive. Og har du børn, så er BørnByenBørn noget for dig. De nyhedsbreve finder du også via knappen nedenfor 👇
Tilmeld dig nyhedsbrevet
 
Klik for at framelde dig nyhedsbrevet
Footer